Fotograf og stylist Anna Overholdt

Navnet er Anna Overholdt og jeg er uddannet reklamefotograf

Selvstændig fotograf siden januar 2013.

Arbejdede tidligere i otte år, som fotograf og daglig leder hos Skovdal & Skovdal Fotografi, hvor alt fra store avisproduktioner til højprofil-kunder var dagligdag.

Altid med Food og Living som omdrejningspunkt.

Min mand, Michael Ersted er nu også en del af firmaet. Han er reklamefotograf med stort flair for menneske-, reportage- og boligfotografering.

Derudover har han efteruddannet sig til at være skarp på videoproduktion, bl.a. med et kursus på Journalisthøjskolen.

Jeg er et værre madøre og en æstetiker

Mad er skønt, både at dyrke, tilberede og spise, men ikke mindst at style og fotografere.

Der skal skabes et indbydende og appetitvækkende univers, hvilket jeg har stor erfaring i og elsker at arbejde med.

Living er spændende. Elsker smukke ting og interesserer mig meget for tendenser, indretning og design. Jeg har stylet og fotograferet alt fra blomster til store møbelopstillinger. Jeg er et kreativt menneske, der tænker ud af boksen og konstant søger og giver inspiration og sparring.

Du vil som kunde hos mig få din helt personlige sparringspartner, idemager, stylist og fotograf. Hvis jeg mener, en opgave kræver mere, end jeg kan tilbyde, har jeg en håndfuld fantastiske samarbejdspartnere, jeg benytter mig af. Men det vil være mig, der er din kontaktperson.

Deadlines er noget, jeg altid overholder, og jeg er yderst fleksibel, hvad angår tid og sted for opgaven. Derudover er jeg prisbevidst, og du får value for money, da jeg arbejder både kreativt og praktisk på én gang.

Fotograf Michael Ersted

Michael er til mennesker og musik

Mennesker og deres personlige historier fascinerer Michael.

Ikke i traditionelle portrætfotos, men altid med en skæv vinkel eller en anderledes idé, uanset om det er til et portræt eller en reportage.

Teknik interesserer ham til det nørdede, han går aldrig ned på udstyr – og droneoptagelser er hans nyeste legeplads.

Som videofotograf laver han præsentationsvideoer for bl.a. virsomheder og organisationer og instruktions- eller produktionsvideoer.

Musik er en del af Michaels DNA, og han har filmet adskillige musikvideoer og storskærmsoptagelser til festivaler.